Marsvinenes tilbagegang bekymrer biologer

Marsvinet, Danmarks eneste hvalart, oplever en markant tilbagegang. Antallet er faldet fra 40.000 i 2012 til blot 14.000 i 2022 ifølge en ny rapport fra Aarhus Universitet.

Førhen var steder som Måle Strand ved Kerteminde kendt for deres mange marsvin, men i dag er der næsten ingen at finde. Forskere frygter, at arten kan gå fra sårbar til truet, hvis udviklingen fortsætter.

Marsvinet befinder sig øverst i fødekæden, hvilket gør nedgangen til et signal om større problemer i havets økosystem. Forskere mener, at ødelagte levesteder og manglende fiskebestande er blandt hovedårsagerne til tilbagegangen.

I Lillebælt lever stadig omkring 3.000 marsvin, hvilket giver håb for artens fremtid. Tiltag som genoprettelse af stenrev kan hjælpe med at skabe bedre levevilkår for marsvinene og forbedre økosystemet.

Faktaboks

• Marsvinebestand i Danmark: Faldet fra 40.000 i 2012 til 14.000 i 2022.
• Årsager til tilbagegang: Ødelagte habitater og kollaps i fødekæden.
• Marsvin i Lillebælt: Cirka 3.000 tilbage – en af verdens tætteste bestande.
• Mulige løsninger: Genoprettelse af stenrev for at forbedre fødekæden.
• Verdens ældste marsvin: Freja, 30 år, bor i Fjord & Bælt i Kerteminde.